Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem

Danske Banks kursfald er en oplagt købsmulighed. Aktien er på tilbud til halv pris, den er et lyspunkt i aktiemarkedet, og bankens potentiale undervurderes. Netcompanys aktie er halveret. Men den vil stige igen og kan blive ganske profitabel, for it-selskabet står over for et væksteventyr og bør klart blive en solid vækstcase og en kursvinder. Og Novo Nordisk går en lys fremtid i møde. Salget af fedmemedicin buldrer derudad, den danske medicinalgigant står over for massiv vækst og ser ud til at kunne vokse ind i himlen. Det er blot nogle af de beskrivelser, man som læser bliver præsenteret for, når man slår op i Økonomisk Ugebrev. Et finansmedie, hvor garvede erhvervsskribenter gennem mange år har leveret journalistik og analyser til læserne om virksomheder, de finansielle markeder, investeringer og aktier. Men sideløbende med at levere journalistik til læserne og modtage mediestøtte for dette spiller Økonomisk Ugebrevs chefredaktør og en række af deres centrale skribenter også en anden rolle. Mens de skriver artikler om virksomheder og aktier med den ene hånd, ejer de aktier i de selvsamme virksomheder. I mange tilfælde skrives der i positive vendinger om de virksomheder, som skribenterne bag artiklerne selv har investeret i, ligesom de i mange artikler anbefaler læserne, at de også køber aktier i dem. Det viser en gennemgang af en lang række af Økonomisk Ugebrevs artikler, som Berlingske har foretaget. Gennemgangen får flere eksperter til at vurdere, at mediet spiller en problematisk dobbeltrolle, sætter sin troværdighed på spil og ikke deklarerer sine interesser godt nok. Caspar Rose er lektor ved CBS i finansielle markeder og regulering af disse. Han kalder sammenblandingen af journalistik og investeringer hos Økonomisk Ugebrev »alvorlig«. Det er et problem, at mediet forsøger at fremstå objektivt, men undlader at deklarere, at de selv kan have en økonomisk interesse i det, de skriver om, siger han. »Har man selv egne penge på spil, det vil sige direkte eller indirekte, kan det i sagens natur påvirke ens vurdering af virksomheden. Kort sagt virker det utroværdigt,« siger han. Ifølge Jannie Møller Hartley, professor på Roskilde Universitets institut for journalistik og kommunikation, er Økonomisk Ugebrevs ageren »presseetisk problematisk«. »Hvordan kan man forholde sig kritisk til regnskaber og kilder, hvis ens egen økonomi er afhængig af, at de selvsamme virksomheder klarer sig godt? Det er jo op til læserne at vurdere deres troværdighed, men jeg ville da klart synes, at det er noget, som skal deklareres. Mange andre erhvervsmedier har jo retningslinjer for eksempelvis ejerskab af aktier, og her hos Økonomisk Ugebrev bliver det noget mudret,« siger hun. Hos Forbrugerrådet Tænk mener man, at Økonomisk Ugebrev kan sætte sin troværdighed på spil, hvis der kan sås tvivl om en sammenblanding af redaktionelt stof og skribenternes egne interesser. Det fortæller cheføkonom Morten Bruun Pedersen. »Det er problematisk, hvis interesser blandes sammen på den måde. I høj grad også på investeringsområdet. Hvis en skribent eller analytiker har betydelige privatøkonomiske interesser i et firma, vedkommende skriver om, kan man som læser nemt få den tanke, at man forsøger at fremme nogle kommercielle interesser. Derfor bør det deklareres for læseren, hvis det er tilfældet,« slår han fast. Morten W. Langer afviser al kritikken. Han ser »ikke noget problem overhovedet« i, at Økonomisk Ugebrev omtaler virksomheder, de ejer aktier i. »Det, du måske blander det lidt sammen med, er den der almindelige journalistiske norm om, at hvis man skriver om noget, kan man ikke selv investere i det. Hos os er det en del af samme historie. Hvis vi begynder at skrive noget sludder om et selskab, vil vi for det første få nogle tab på aktien, og vores læsere vil undre sig over, at vi skriver noget, der er forvrøvlet,« siger han. Chefredaktør og aktiehaj Økonomisk Ugebrev har eksisteret siden 1994. Mediet har som erklæret formål at levere dybdegående, original, indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik. Det sker både gennem artikler på dets hjemmeside og en række nyhedsbreve om blandt andet erhverv, økonomi, samfund, aktier og ledelse. Bag mediet står Morten W. Langer, der er uddannet økonom og senere uddannet journalist. Han har gennem flere årtier arbejdet som erhvervsjournalist for medier som Børsens Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Berlingskes Nyhedsmagasin. I dag er han både ansvarshavende chefredaktør og bestyrelsesmedlem i Økonomisk Ugebrev, hvor han skriver analyser, kommentarer og andre artikler. Målgruppen er ifølge mediet selv private aktieinvestorer, ofte med mange penge, der gerne vil opdateres om erhvervslivet og have gode råd om aktier. Mediet udgiver både analyser og nyheder, men ofte deklareres det ikke tydeligt, hvilken kategori artiklerne hører under, som det ofte gøres i andre medier. Økonomisk Ugebrev er tilmeldt Pressenævnet og har desuden gennem en årrække fået omkring en million kroner i mediestøtte af staten. Men ud over at skrive artikler driver mediet en investeringsfond med aktier, og flere af skribenterne ejer også personligt aktier. Investeringsfonden foregår på følgende måde: Økonomisk Ugebrev har ved siden af sin journalistik en »modelportefølje«, der løbende opdateres baseret på de artikler og analyser, der bliver skrevet. »Modelporteføljen« er blot en fiktiv portefølje, hvor der ikke investeres rigtige penge. Men det stopper ikke der. Man har også oprettet en reel investeringsfond kaldet ØU Invest Balance. Den afspejler de køb og salg, der foretages i modelporteføljen, men her investeres der med rigtige penge. En af dem, der har benyttet sig af den mulighed, er Økonomisk Ugebrevs chefredaktør, Morten W. Langer. Det er også Morten W. Langer selv, der dikterer købene og salgene i modelporteføljen – og dermed også den rigtige portefølje. ØU Invest Balance har en lang række virksomheder i sin portefølje. Blandt andet Netcompany, Novo Nordisk, Danske Bank og Vestas. De virksomheder har flere ting tilfælles: De er store danske virksomheder. De er med i porteføljen i ØU Invest Balance. Og så omtales de flittigt i Økonomisk Ugebrev, ofte i positive vendinger. Det skal understreges, at Økonomisk Ugebrev ikke kun skriver positivt om de virksomheder, de har aktier i. I mange tilfælde omtaler de også virksomhederne kritisk. Der er heller ikke noget, der tyder på, at Morten W. Langer, ØU Invest Balance eller de enkelte skribenter køber eller sælger aktier på baggrund af deres omtale af virksomhederne. Ingen af de eksperter, Berlingske har talt med, vurderer, at der kan være tale om kursmanipulation eller andre lovbrud. De vurderer dog omvendt, at der kan være interessekonflikter, og at Økonomisk Ugebrev ikke har deklareret sit ejerskab af aktier godt nok. Ved adskillige lejligheder har chefredaktør Morten W. Langer selv fundet pennen frem og omtalt de virksomheder, som ØU Invest Balance – og dermed også ham selv – har aktier i. Ofte med et budskab om, at der er gode penge at hente i dem. Slagtilbud og store forventninger Berlingskes gennemgang af artiklerne viser, at Morten W. Langer blandt andet har omtalt Netcompany, Novo Nordisk, Vestas, Danske Bank og en række andre virksomheder, som han selv har investeret i gennem fonden, i positive vendinger. Blandt andet har han skrevet intensivt om Danske Bank. »Danske Bank overgår målsætningen for afkast i 2023,« lød overskriften på en artikel fra januar 2023. Artiklens budskab var, at banken ifølge analytikere ville klare sig bedre i løbet af året, end banken selv forudså »Det skal gå meget galt, hvis banken ikke kommer til at opjustere og overgå sin egen målsætning til forrentningen af egenkapitalen,« lød det blandt andet. I februar gik Morten W. Langer længere. Nu var det ikke kun banken selv, men også analytikerne, der satte barren »alt for lavt«, vurderede han. »Danske Bank underspiller årsforventningen til 2023,« lød overskriften på en artikel, hvor han igen skrev, at banken sandsynligvis kommer til at klare sig bedre i løbet af året, end hvad den selv – og også analytikerne – forventer. Årsforventningen på 15-17 milliarder kroner virkede »meget konservativ«, skrev han. »Lys for enden af tunnelen for Danske Bank,« lød overskriften på en senere artikel fra Morten W. Langer i begyndelsen af året. Selvom Danske Bank har kæmpet med en stribe skandalesager, er den så småt ved at få ryddet op, skrev han i artiklen, hvor han dog også påpegede, at der fortsat skal mere til for at rette op på bankens omdømme. Og i marts 2023 skrev Morten W. Langer, at Danske Bank var landets bedste bank til at gøre private banking-kunderne tilfredse på baggrund af en meningsmåling blandt Økonomisk Ugebrevs læsere. »Noget må de have gjort rigtigt i Danske Bank, som ellers har været godt og grundigt udskældt de seneste mange år,« skrev Morten W. Langer. Senere på året skrev Morten W. Langer videre om Danske Bank. Under overskriften »Danske Banks overskudsfremgang undervurderes« skønnede han i sommer igen, at bankens økonomiske fremtid så lysere ud, end analytikerne forventede. Blandt andet skrev han, at overskuddet efter skat i 2025 vil lande på 30 milliarder kroner og ikke 18 milliarder kroner, som analytikerne spår. »Selvom det ligger i kortene, at Danske Bank vil øge egenkapitalforrentningen markant de næste år, handles aktien fortsat langt billigere end de andre bankaktier,« skrev han. Andre skribenter hos Økonomisk Ugebrev har også skrevet positivt om banken og potentialet for deres aktie. »Danske Bank og Netcompany er lyspunkterne i C25,« lyder en overskrift eksempelvis. »Danske Bank er på tilbud til halv pris,« lyder en anden. »Eneste købsanbefaling i C25: Danske Bank,« lyder en tredje. »C25 – Danske Banks kursfald er en købsmulighed,« lyder en fjerde. I ingen af ovenstående artikler nævnes det, at Økonomisk Ugebrev har en fond, der har aktier i Danske Bank og Netcompany. Positivt om egne aktier – negativt om konkurrenterne Det er ikke kun gennem fonden ØU Invest Balance, at Økonomisk Ugebrev er involveret i aktier og virksomheder, mediet også skriver artikler om. En række af skribenterne har som nævnt også selv aktier. Blandt andre Steen Albrechtsen, der har været ansat som skribent og analytiker hos Økonomisk Ugebrev i over ti år. Han skrev i maj 2022 en artikel med overskriften »Netcompanys vækst er på tilbud«, i anledning af at it-selskabets aktie var halveret. Steen Albrechtsen spåede, at Netcompany ville stige igen og kunne blive både »ganske profitabel« og »en solid mangeårig vækstcase«. »Herfra bliver facit dermed en forsigtig købsanbefaling,« skrev han. Senere i 2022 skrev han igen om Netcompany og kom igen med en anbefaling om at købe aktien. »Vi ser stadig basis for et godt væksteventyr forude«, og Netcompany bør klart »blive en kursvinder«, lød det blandt andet i Steen Albrechtsens artikel. I maj 2023 fremgik det pludseligt i bunden af en ny artikel om Netcompany, at Steen Albrechtsen »eller nærtstående« havde købt aktier i Netcompany. Han har dog fortsat sin dækning af virksomheden med adskillige artikler, hvor han har anbefalet læserne at købe aktier og har påpeget, at Netcompany bør have vækst på sigt og er en »positiv investeringscase« med et godt potentiale. Per Grønborg er en anden af Økonomisk Ugebrevs skribenter. Han har tidligere været en meget kendt aktieanalytiker i Danske Bank og efterfølgende skribent for Børsen. I juli 2023 skrev han om en række bankaktier. Store banker, blandt andet Danske Bank, er billigt prissat i forhold til forventningerne til deres indtjeninger, lød det. Han skrev i bunden af artiklen, at han havde aktier i både Danske Bank og Sydbank. Og i juli 2023 skrev Per Grønborg også en anden artikel om, at Danske Banks salg af en norsk privatforretning er en god forretning for Danske Bank og dermed for aktionærerne. Det fremgik også her i bunden af artiklen, at han ejede aktier i Danske Bank. Efterfølgende har Per Grønborg fortsat skrevet artikler om Danske Bank og andre virksomheder, han selv har ejet aktier i. Skribent Frank Hørning Andersen er tidligere aktieanalytiker i Jyske Bank og har skrevet en lang række artikler om Novo Nordisk for Økonomisk Ugebrev. I november 2022 skrev han for eksempel, at Novo Nordisk leverede et stærkere resultat end forventet, og at 2022 kunne blive endnu lysere med »en fortsat solid vækst«. »De store forventninger til Novos fedmeforretning kan blive indfriet,« lød det. Salget buldrede allerede derudad, og han anbefalede derfor at købe aktien. Det blev også her deklareret i bunden af artiklen, at Frank Hørning Andersen »eller nærtstående« havde aktier i Novo Nordisk. Efterfølgende er han fortsat med at skrive om Novo Nordisk. Blandt andet i en artikel i september 2023, hvor han omtalte en række studier om selskabets fedmemedicin Wegovy positivt og skrev, at fedmecasen så ud til at »kunne vokse ind i himlen«. I andre tilfælde skrives der ikke positivt om de virksomheder, skribenterne har aktier i, men kritisk om konkurrenterne. Eksempelvis skrev journalist Morten Sørensen i oktober 2022 en artikel med overskriften »Vestas satser: Svulmende lagre venter på ordrer«. Artiklen handlede om, at Vestas havde sat meget på spil ved at bygge store lagre op og have høje priser. Det var derfor væsentligt, at der snart kom et gennembrud i ordrer og købevillighed til de høje priser, lød det i artiklen. Morten Sørensen skrev i bunden af artiklen, at han ejede aktier i Siemens Energy og Nordex – to konkurrenter til Vestas. Han er fortsat med at dække Vestas for Økonomisk Ugebrev, blandt andet i oktober 2023 under overskriften »Vestas har brug for barsk kriseerkendelse«. Artiklen er kritisk over for Vestas. Det beskrives blandt andet, at virksomheden kæmper med »alvorlige underliggende problemer«. Derfor bliver det heller ikke 2023, at Vestas for alvor får rettet op på sin pressede indtjening, lød det. Det fremgik fortsat, at Morten Sørensen ejede aktier i Vestas’ konkurrenter Nordex og Siemens Energy. Eksperter undrer sig: Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge Berlingske har også fundet eksempler på artikler, hvor Økonomisk Ugebrev nævner deres fond ØU Invest Balance, men det er i høj grad mere undtagelsen end reglen. Porteføljen deklareres dog i printudgaven af Økonomisk Ugebrev. Desuden har Morten W. Langer skrevet en række artikler specifikt om fonden på Økonomisk Ugebrevs hjemmeside, hvor han nævner den. »Siden august har vi løbende skruet ned for risikoen i porteføljen (og dermed i den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance), da vi har set stigende usikkerhed på aktiemarkederne med øget sandsynlighed for en periode med vigende aktiemarkeder,« skrev han eksempelvis i en artikel fra september. Caspar Rose fra CBS vurderer på baggrund af Berlingskes gennemgang, at ugebrevet mangler »orden i penalhuset«. Han siger om interesserne, at »det hele burde offentliggøres«, og at ugebrevet især bør deklarere sin fond langt tydeligere. »Overordnet set er det et problem, at man ikke skilter med dobbeltrollerne. Der er en risiko for kasketsammenblanding, idet læseren i mange tilfælde ikke ved, hvorvidt journalisten selv, vedkommendes nærtstående eller fonden bag finansmediet også selv ejer aktier i den virksomhed, vedkommende skriver om,« siger han. Hvor alvorligt er det? »Det er alvorligt, da afsenderen forsøger at fremstå som et journalistisk medie, hvor læseren må forvente en højere grad af objektivitet, end hvis artiklen var skrevet af en aktieanalytiker i en bank,« siger han og slår fast, at der skal mere til, før der er tale om kursmanipulation. Om det gør en forskel eller ej, at Økonomisk Ugebrev modtager mediestøtte, mener Caspar Rose er et politisk spørgsmål. »Men det minder jo om en slags statsstøtte til en kommerciel virksomhed, som blot bruger sit journalistiske ansigt udadtil til at reklamere for sin fond og dermed tjene penge,« siger han. Formanden for Transparency International, Jesper Olsen, mener, at det under alle omstændigheder som minimum burde deklareres, at Økonomisk Ugebrevs chefredaktør og deres skribenter har aktier i de medier, de skriver om. Men der kan også sagtens være situationer, hvor det ikke er nok. Man ophæver ikke en interessekonflikt blot ved at deklarere den, siger han og slår fast, at han på baggrund af gennemgangen kan blive i tvivl om, hvorvidt Økonomisk Ugebrev er et kritisk investeringsmedie, en investeringsklub eller begge dele. »Når man læser Økonomisk Ugebrev, skal man føle sig betrygget i, om det, man læser, er deres oprigtige, faglige analyse, eller om det er, fordi de selv har penge i klemme og har en interesse i, at mange gør som dem selv,« siger han. Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved Syddansk Universitet. Han vurderer ikke, at Økonomisk Ugebrev bryder de presseetiske regler, men reglerne er heller ikke helt tidssvarende, mener han. Efter hans vurdering burde der være flere krav om interesseerklæringer, som der for eksempel er for forskere. Og i grovere tilfælde bør det overvejes, om en journalist er inhabil og bør afholde sig fra at skrive om et emne. Desuden mener han, at både fonden og journalisternes aktieinvesteringer skal deklareres tydeligt. »Det skal understreges, at der ikke er gældende regler, der kræver interesseerklæring. Men det burde være god skik efter min opfattelse,« siger Sten Schaumburg-Müller. Morten W. Langer: »Man kan ikke sætte en finger på noget her« Morten W. Langer kalder Økonomisk Ugebrevs ageren »meget logisk«, »intuitiv« og »sammenhængende«. Før mediet oprettede fonden, har man brugt mange kræfter på at finde ud af, hvordan man kan gøre det på en fornuftig og ordentlig måde, siger han. »Det har selvfølgelig haft stor betydning for os, at Finanstilsynet har godkendt konstruktionen. De har ovenikøbet godkendt den to gange. Så det hele spiller, og det er også vigtigt for os, at man ikke kan sætte en finger på noget her, og det mener vi sådan set heller ikke, at man kan,« siger han. Men hvordan kan det være, at I næsten aldrig deklarerer, at I har en fond, når I skriver artikler? »Det synes jeg også ville være en rigtig god idé. Det er simpelthen, fordi det er reklame. Vi vil gerne holde vores redaktionelle stof adskilt fra reklamer. Det kunne man da godt gøre, ud over at vi ikke synes, at det er en problemstilling. Alle dem der læser det her, har jo adgang til porteføljen og kan se, hvilke aktier der er i porteføljen og i fonden. Fordi det er det samme. Så der er ikke noget hemmeligt overhovedet i det her«. Har du selv investeret i fonden? »Jeg har selv investeret i fonden.« Har dine journalister også det? »Det ved jeg faktisk ikke. Det har jeg ikke spurgt dem om.« Så du er den eneste, du kender til, der har investeret i fonden? »Måske. Altså jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvor interessant det er. Når jeg tager stilling til, at en aktie skal købes til modelporteføljen, er det blandt andet ud fra, hvad jeg selv har researchet mig til – læst analyser fra vores egne eksperter og analytikere. Så jeg baserer mig på anden information end bare vores egne analyser. Men det er klart, at det indgår i beslutningsgrundlaget«. Hvilke regler har I for journalisternes egne aktier? »De skal deklarere det. Under nogle af artiklerne står der, at journalisten eller nærtstående har aktier i selskabet. Vi har selvfølgelig også nogle regler om, at man ikke må købe lige før eller sælge lige efter. Så det er en langsigtet position.« Hvor lang en periode er det cirka? »Det kan jeg faktisk ikke engang huske. Jeg kan finde vores etiske regler frem til dig og sende dem til dig. Det er regler, som sikrer, man ikke kan spekulere i det, og hovedparten af artiklerne og analyserne handler om store aktier, vi aldrig vil kunne påvirke. Vi kan ikke påvirke kursen på Novo Nordisk, Pandora eller andre. I øvrigt er det meget sjældent, vi selv handler aktier på det danske børsmarked.« Men de kan godt blive ved med at skrive om firmaer, selvom de har aktier i dem, så vidt jeg kan se? »Det kan man godt.« Morten W. Langer har efterfølgende sendt Økonomisk Ugebrevs etiske retningslinjer til Berlingske. De indeholder dog ikke nogen regler om, hvor længe før og efter en artikel man må købe aktier. Berlingske har spurgt, om Morten W. Langer vil sende godkendelsen fra Finanstilsynet, men dette har han ikke gjort. Efter at være blevet præsenteret for eksperternes udtalelser understreger Morten W. Langer i en skriftlig kommentar, at det kun er ham, der er involveret i fonden, og at hans skribenter ikke har noget med den at gøre. Han afviser, at ejerskabet af aktierne udgør en interessekonflikt, og kalder det en »udokumenteret og usaglig mistænkeliggørelse«. Morten W. Langer lægger desuden fortsat vægt på, at han ikke mener, at Økonomisk Ugebrev kan påvirke aktiekurserne »en millimeter«, da der er tale om store virksomheder. »Der investeres kun i indeksfonde og meget likvide danske aktier, som handles i flere hundrede millioner hver dag, og hvor kursudviklingen styres af store globale finanshuse som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Deutsche Bank og så videre,« skriver Morten W. Langer. Han skriver videre, at Økonomisk Ugebrev følger reglerne fra Finanstilsynet og EU og afviser desuden, at Økonomisk Ugebrev skriver positivt om virksomhederne. Han oplyser desuden, at han ikke personligt har haft danske aktier de seneste ti år. Morten W. Langer skriver, at der er i Økonomisk Ugebrev skrives professionelle og uafhængige analyser, hvor man opvejer plusser og minusser og skærer »kritisk ind til benet mere end stort set alle andre«. »Du kan desuden finde masser af eksempler på, at vi har bragt negative analyser af aktier, som vi har haft i porteføljen/fonden, blot for at understrege uafhængigheden mellem artikler/research og de konkrete investeringsråd,« lyder det fra Morten W. Langer. Skribenter afviser kritikken Steen Albrechtsen fra Økonomisk Ugebrev oplyser i en skriftlig kommentar, at han ikke har noget med ØU Invest Balance at gøre. Han har ikke penge i fonden og har heller aldrig haft det, skriver han. Han mener ikke, at hans analyser kan have kurspåvirkende effekt, og skriver, at han deklarerer sit eller nærtståendes ejerskab i alle sine analyser. Steen Albrechtsen har investeringer i Netcompany og Danske Bank, men ikke i Vestas eller Novo Nordisk, oplyser han. »Mine investeringer i Netcompany og Danske Bank er langsigtede og helt uvæsentlige for mine indtægtsforhold. Din insinuering af, at jeg skriver rosende for at understøtte aktier, jeg ejer, er helt forkert, og selvom jeg hader det ord, så finder jeg det faktisk også personligt og fagligt krænkende,« skriver Steen Albrechtsen. Frank Hørning Andersen fra Økonomisk Ugebrev oplyser i en skriftlig kommentar, at han havde investeret i Novo Nordisk, »længe inden« han blev skribent, og lægger vægt på, at han har oplyst om dette. Han har ikke længere aktierne, skriver han. Han har desuden hverken penge investeret i ØU Invest Balance eller de andre virksomheder, der omtales i denne artikel, skriver han. Journalist på Økonomisk Ugebrev Morten Sørensen afviser i et skriftligt svar at have skrevet positivt om selskaber, han ejer aktier i. »Jeg har skrevet både kritisk og anerkendende om Vestas, som jeg ikke har aktier i. Jeg har aktier i konkurrenterne Siemens Energy og Nordex. Efter min overbevisning har det ikke hindret mig i at skrive fordomsfrit – og som jeg ellers ville – om Vestas. For en god ordens skyld har jeg alligevel nævnt mine aktier i Siemens Energy og Nordex som et slags p.s. til mange af Vestas-artiklerne. Dermed har jeg åbent redegjort for mine interesser. Læserne har aldrig beklaget sig over dette,« skriver Morten Sørensen. Han oplyser desuden, at han hverken har investeret penge i ØU Invest Balance, Novo Nordisk, Netcompany eller Danske Bank. Per Grønborg understreger i en skriftlig kommentar, at han altid deklarerer i henhold til Økonomisk Ugebrevs retningslinjer, hvis han ejer aktier i de selskaber, han skriver om. Han skriver også, at han ikke har direkte indflydelse på ØUs portefølje, men kan påvirke den ud fra det analysearbejde, han laver. Han har ikke besvaret, om han ligesom Morten W. Langer har investeret penge i ØU Invest Balance. »Jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet konkret om Novo Nordisk, Vestas, Netcompany eller ØU Invest Balance, og jeg ser derfor ingen grund til at disclose, om jeg eventuelt skulle eje aktier i nogle af disse virksomheder,« skriver Per Grønborg. https://www.berlingske.dk/virksomheder/afsloering-chefredaktoer-og-hans-medie-skriver-positivt-om